1
Kig efter hovedpersoner

Mens klassisk nyhedsjournalistik opererer med partskilder, ekspertkilder og cases, er den fortællende journalistiks grundsten hovedpersonen. En god hovedperson er et menneske, der står overfor en udfordring og handler på den.
Det kan være alt fra ungarbejderen, der vil til tops på direktionsgangen til fiskeren, der får noget ualmindeligt tungt i sit trawl.

Giv dig tid til at zoome ind på den enkelte person og forstå hans/hendes kamp for at opnå sit mål, grav i hans motivation for at handle, som han gør. Ofte vil det være oplagt at inddrage ekspertkilder, partsindlæg og øvrige journalistiske kilder, men gør det på baggrund af den historie, hovedpersonen inkarnerer. Ikke omvendt.

2
Kig efter forløb

Vores hverdag og liv er bygget op af forløb og kæder af årsag-virkning, hvad enten vi taler et hjemmerøveri eller den første dag på jobbet. Dine kilder beskriver ofte "så skete der det og så skete der det." Træn dig i at fokusere på disse forløb og bed kilderne om at udlægge forløbene nøje, særligt dem, der påvirker kildens livssituation.

Ofte skal du spørge en ekstra gang for at få forløbene udfoldet tilfredstillende og forstå, hvordan de har ændret hovedpersonen. Forløbene er nøglen til at holde læseren fanget og skabe dramatik på de rette steder.

3
Start så tæt på klimaks som muligt

En fortælling kan være ultrakort, men defineres ved en begyndelse, en midte og en slutning. Du skal kende slutningen, historiens klimaks, dens forløsning, før du ved, hvornår historien begynder.

De forløb, du har med hjem på blokken, skal i 99% af tilfældene skæres hårdt, så historien kun indeholder de nødvendige elementer, der driver historien videre mod klimaks. Og husk så at holde information tilbage, sådan at dit klimaks er vægtigt, fyldigt, stærkt.

4
Sæt scenen rigtigt

Sceniske anslag er efterhånden så udbredte, at de kan forekomme kedelige. Hvis du er lidt kritisk med din brug af scener, opnår du større effekt: I gode scener er der handling, ikke at forveksle med (ydre) bevægelse, hvilket betyder at historien drives fremad i scenen. I gode scener er der sigende detaljer, der peger ind i historiens vinkel. I gode scener er der sanseindtryk, ikke kun synsindtryk. Og husk så, at (din) ankomst sjældent skaber en voldsomt fængende scene.

5
Brug dialog

Når dine personer taler sammen, opstår der rum imellem dem. Dialog er et scenisk element, som er alt for lidt brugt i journalistik. Dialog er svært at observere og svært at gengive, men effekten er stor: Ud over den sceniske effekt kan dialogen demonstrere, hvordan personerne positionerer sig i forhold til hinanden, og dialogen kan afsløre personlige karaktertræk, som er svære at gengive i scene eller beretning.

6
Skab en fortællestemme

Velfortalte historier fortælles altid et sted fra. Tag din genre og din sprogtone alvorligt, uanset om du er tilstræbt objektiv eller skriver et personligt indlevet partsindlæg. Stem din tekst ved at printe den ud og læse den højt for dig selv. Du vil hurtigt høre, om du er konsekvent i ordvalg, sætningslængde, brug af tillægsord, startord osv. Ofte er reaktionen fysisk: Kluntet sprog sætter sig i halsen. Host det op, og skriv det på ny.

7
Dyrk fortælleglæden

Hvorfor blev du journalist, kommunikatør, pr-mand? De fleste skribenter har en fortælleglæde, der går forud for lønchecken, chefens ros og samværet med kollegerne. Glem ikke denne fortælleglæde, giv den frit løb, også hvis du kun har tid til det hver femte dag. Lav en skrivedagbog eller skriv lynhurtige skitser, der ikke skal bruges til noget direkte i dit arbejde. Overrask dig selv, når du skriver disse tekster. Hvis du vil have et konkret udgangspunkt, kan du starte med at kopiere mestre indenfor dit fag eller stjæle formuleringer fra de bedste fortællere: din yndlingsforfatter, filmskaber eller radiovært. Med tiden vil deres gloser og sprogsyn blive en del af din sproglige horisont.